Plejehjem og botilbud for mennesker med særlige behov
Fonden Mariehjemmene, som startede sin virksomhed i 1958, har til formål at oprette og drive plejehjem og botilbud for mennesker med særlige behov: ældre mennesker med plejebehov, mennesker med sindslidelse og mennesker med handicap.
I dag er fonden paraplyorganisation for 14 selvejende Mariehjem over hele landet. Samtidigt med at fonden administrerer de etablerede hjem, har den konstant fokus på at udvikle nye tilbud.
I 2008/2009 har Mariehjemmene således taget to nyopførte bofællesskaber i brug i Ringsted; det ene til yngre mennesker med autisme og det andet til blinde/svagsynede mennesker med udviklingshæmning. I Gothersgade i København startede i august 2009 et tilbud til unge, som har behov for midlertidigt bostøtte, rehabilitering og omsorg i op til 5 år.
Mariehjemmene er desuden i gang med at etablere de første friplejeboliger på ældreområdet og i socialpsykiatrisk regi.
Besøg vores hjem
De enkelte Mariehjem har hver sin egen hjemmeside, som henvender sig direkte til den pågældende målgruppe samt pårørende og myndigheder.