Onsdag den 11. september havde forstander Henrik Nord inviteret beboere, pårørende, medarbejdere, samarbejdspartnere, kolleger og leverandører til Dorthe Mariehjemmets 50 års fødselsdagsreception. Det var en fornøjelse, at se så mange fra nær og fjern. Vi havde bl.a. besøg af viceborgmester Britt Jensen, som holdt tale. Udover det havde vi også besøg af formanden for Fonden Mariehjemmene, Jens Elmelund.

Der var sat telt op i plejehjemmets have, hvor der blev serveret snacks og boblevand til gæsterne. Receptionen startede med, at forstander Henrik Nord bød velkommen til de mange gæster og fortalte lidt om Dorthe Mariehjemmet og heriblandt plejehjemmets kerneværdier. Efterfølgende sagde Britt og Jens også nogle fine ord til Dorthe Mariehjemmet.